Figuranter

Der er flere scenarier i ATLS/ATCN kurserne, der kræver medvirken af figuranter. Figuranterne bliver sminket, således at de situationer der vises, giver et overbevisende livagtigt billede af virkeligheden. Figuranter medvirker både ved initial assessment demonstration, skills stations og den praktiske eksamen. 

Som figurant får man et godt indblik i den fremgangsmåde og metodik, der anvendes ved modtagelsen af svært tilskadekomne personer på et hospital.

Hvem kan være figuranter

Vi anvender helt overvejende brandmænd, reddere og personel fra Forsvarets Sundhedstjeneste - men medicinstuderende og sygeplejestuderende kan også deltage. 

Figuranter møder på kursusstedet torsdag morgen og er med under hele kurset til lørdag klokken 13.00. Når figuranterne ikke er i aktion" (fx. under auditorieundervisningen) kan de være observatører på kurset. Der gives ikke noget honorar for figuranters medvirken, men ATLS/ATCN dækker eventuelle udgifter til transport og overnatning.     

Hvis du er interesseret i at deltage som figurant, kan du udfylde og sende nedenstående tilmeldingsformular. Det er muligt at melde sig som figurant på et specifikt kursus eller at komme på vores generelle liste - eller begge dele.

Udfylder du formularen og trykker på send bliver du returneret til denne side. 

Vi sender umiddelbart en mail til dig som kvittering og vender tilbage, så snart vi har figurantopgaver.

 

Titel 
Fornavn 
Efternavn 
Adresse 
Postnummer 
By 
Telefon (mobil) 
E-mail 
Kursusdatoer 
  
Bemærkninger 
 
 

Tilbagemeldinger fra figuranterne fortæller at det også giver stort udbytte at deltage i kurset fra denne vinkel.

Når der ikke er kliniske øvelser følger figuranten undervisningen og har via det tætte samarbejde med underviserne gode muligheder for at opnå et særdeles godt personligt udbytte.

Figranterne oplever kursusdeltagernes forskellighed men også deres fremgang gennem undervisningen.

Ingen figuranter bliver udsat for ubehagelige, smertefulde eller intime undersøgelser eller behandlinger.

Ved siden af er en sang som figuranterne på ATLS/ATCN kursus 107/89 fremstillede til kursusmddagen før eksamen.

   
 

Kald det ABC

Mel.: Kald det kærlighed.

 

Omk.1:

Vi er ATLS Vi er læger, når det' bedst

Åh uh åh vi har ATCN

Det er skam ikke kun for mænd

Nej, vi har kvinder, og de' rigtig rigtig pæn'!

 

Vers 1

I aften sskal vi rigtig gi' den gas

Det bli'r øller ! og sjov og spas

Vi skal spise, hygge, ikke snakke ABC

Lad os heller' bare grine lidt og le

For i morgen bliver' der nok at se til

 

Omk.2

Kald det ABC

Kald det ik', hvad du vil

Åh uh åh vi ved, at der er kasser

Og følge dem det skal I, for det passer

Så jeres patient ikke ender som en spasser

 

Vers 2

I morgen står vi rigtig tidligt op

Så de kan komme maling på vor krop

Der er såår, brud, blod og hjerteflimmer

Så jeres super gode skills igennem skinner

Så rejs dig op og vis dig som en rigtig vinder

 

Omk.2

Kald det ABC

Kald det ik', hvad du vil

Åh uh åh vi ved, at der er kasser

Og følge dem det skal I, for det passer

Så jeres patient ikke ender som en spasser

 

Held og lykke

 

Figuranterne!!

 

© 2003 ATLS - Advanced Trauma Life Support, Denmark. Hovedsamarbejdspartner: TrygFonden