STaR - Safe Transfer and Retrieval

Dansk selskab for Akutmedicin (DASEM) og Dansk selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM ) har indført transportkurset Safe Transfer and Retrieval (STaR) til Danmark.

Kurserne afholdes på Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS), Herlev hospital. STaR-kurset er udviklet i England og tilpasses danske forhold.  
STaR-kursets formål er at sikre en struktureret og sikker erkendelse, forberedelse, gennemførelse og afslutning af patienttransporter både intra- og interhospitalt. 
 
STaR-kurset afholdes over to dage og omfatter undervisning i plenum samt undervisning i mindre grupper med både teoretiske og praktiske øvelser. Kurset afsluttes med en multiple-choice test og en praktisk prøve.
 
Kursets faglighed og opbygning kan sammenlignes med kurserne Advanced Trauma Life Support (ATLS) og Advanced Life Support (ALS). Målgruppen for kurset er ambulance-personale, helikopterpersonale, sygeplejersker og læger involveret i patienttransporter.
 
Kurset er udviklet af Advanced Life Support Group (ALSG). ALSG er en non-profit organisation med hovedsæde i Manchester i England (www.alsg.org).
 
 
   
 

© 2003 ATLS - Advanced Trauma Life Support, Denmark. Hovedsamarbejdspartner: TrygFonden