Hvad er ATLS

I 1976 blev en amerikansk ortopædkirurg udsat for en ulykke, hvor han med sin familie styrtede ned i et mindre privatfly. Oplevelsen af utilstrækkkelighed og mangel på systematik i behandlingen af hans familie på et lille sygehus i Nebraska, medførte at han sammen med kolleger startede kurser i traumatologi.

Hurtigt blev denne undervisning adopteret af American College of Surgeons, der tilrettelagde ATLS (Advanced Trauma Life Support) kurset. Siden er kurset blevet udviklet og spredt ud over ikke bare USA, men hele verden. I dag arrangeres kurser i 46 lande og alene i USA gennemfører mere end 15.000 læger kurset hvert år. Der er indtil i dag uddannet mere end 350.000 læger på ATLS kurser. I Norden blev ATLS kurset indført i 1996 og i Danmark blev det første kursus afholdt i foråret 1998.

ATLS kurserne bygger på enkle principper for modtagelse og behandling af den akutte patient med fokus på den første time efter tilskadekomst. Ideologien bygger på det princip, at diagnostik og behandling udføres systematisk efter skadernes potentielle dødelighed. Der tilstræbes praktisk kunnen frem for detaljeret viden om patofysiologiske detaljer. Indholdet i kurset udvikles løbende i henhold til den nyeste forskning indenfor traumatologien. Seneste større ændring af kurset er gennemført i 2004, hvor også en ny manual er taget i brug.

 

 
 

 

   
 

© 2003 ATLS - Advanced Trauma Life Support, Denmark. Hovedsamarbejdspartner: TrygFonden